Knallert- og traktorkøreskole
Undervisningen starter tidligst 1. marts 2025
Førstehjælp ligger lørdag d. 8. marts kl. 9-17.
Derefter bruges normalt 2-4 uger på førstehjælp, teori og kørsel. Når underviserne har planlagt nærmere, kommer datoerne her på siden og de tilmeldte får en sms. Er man tilmeldt et hold, der falder på datoer, der er umulige for dig, kan du flytte til et andet hold eller få pengene tilbage, hvis du reagerer med det samme, når mødetiderne kommer op.
Vigtigt ved knallertkørekort og førstehjælp: Man skal møde op hver gang! Et enkelt fravær fra knallertteori kan måske reddes ved selvstudie, men er det mere end det, kan man ikke gå til prøve og få sit kørekort. Det er altså vigtigt, at du melder afbud til alt andet og passer din undervisning!!!
Betaling: Knallertkørekort koster 700 kr. Pengene betales med dankort eller mobilepay samtidig med tilmelding her på www.usk.dk.
Har du spørgsmål til tilmelding eller betaling, kan du spørge kontoret, 99604890.
Du kan begynde at tage kørekort til knallert/scooter, når du er fyldt 14 år og 6 måneder, så du kan være klar, når du fylder 15 år og er gammel nok til at køre på scooter.
Kurset omfatter 30 lektioner med teori- og køretimer med tilhørende test og 8 timers kursus i færdselsrelateret førstehjælp.
Siden Corona-udbrudet skal du helst medbringe din egen hjælm.
Der normalt 12 elever på et hold. Alle på holdet deltager i teori sammen, men til køretimerne er man delt i to køre-hold a 6 personer. Opdelingen i de to køreselshold sker normalt på den første mødedag.
Sted: Vores fast mødested er Åhaven, det gule hus på Ole Bendixvej lige ved siden af Brandehallen og Artium.
Førstehjælp: Majken Vestergaard
Knallertkørsel og Teori: